NATKOM Policy Paper: Anbefalinger til politiske beslutningstagere

Om NATKOM-projektet

NATKOM er projektets akronym for den oprindelige titel: Evaluering af de naturfaglige kompetencer i folkeskolen. NATKOM-projektet var støttet af Novo Nordisk Fonden (Grant NNF20OC0065745.). Projektet havde til formål at udvikle nye evalueringsdesigns, der bedre kan vurdere grundskoleelevers kompetencer i naturfag. Projektet baserede sig på en Design Based Research-tilgang (DBR), hvor nye formative evalueringsdesigns blev udviklet og testet i samarbejde med folkeskolelærere. Over en periode på 13 måneder deltog 28 naturfagslærere fra 18 danske skoler i først et endagskursus om kompetencebegrebet og derefter tre workshops med fokus på undersøgelses-, modellerings- og perspektiveringskompetencen.

Lærerne samarbejdede med læreruddannere om at udvikle og teste nye evalueringsdesigns. Lærerne implementerede de planlagte lektionsplaner og evalueringsdesigns mellem workshopperne (altså 3 afprøvninger pr. lærer), og læreruddannerne foretog observationer, optog samtaler og interviewede lærerne om deres opfattelser og erfaringer med kompetencebaseret undervisning og evaluering.

Baggrund

I 2014 indførte det danske undervisningsministerium Forenklede Fælles Mål i et forsøg på at gøre folkeskolens afgangsprøver mere relevante og realistiske. Dette inkluderede en obligatorisk mundtlig-praktisk eksamen i fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse, som havde til formål at teste elevernes kompetencer inden for undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. På trods af disse bestræbelser synes de nuværende evalueringsformer dog stadig primært at teste viden og færdigheder snarere end kompetencer (f.eks. Dolin, 2016; Nielsen & Dolin, 2016). Derfor er det stadig en udfordring at vurdere de naturvidenskabelige kompetencer hos elever i grundskolen.

Baseret på forskningsspørgsmålet: Hvad kendetegner kompetenceorienteret undervisning, og hvilke evalueringsværktøjer ville være gavnlige til at vurdere elevernes kompetenceniveau, tog NATKOM-projektet fat i denne udfordring.

Hovedpointer

NATKOM-projektet har skullet balancere mellem en folkeskolevirkelighed med læseplansbeskrivelser af kompetencer i en forståelse, og mellem nyere forståelser af kompetencebegrebet og karakteristika ved kompetencebaseret naturfagsundervisning. Der har været væsentlige elementer af overlap, men også tydelige forskelle.

Da mange af de deltagende naturfagslærere i starten havde svært ved at se kompetence som andet end viden + færdigheder, tog vi fat på denne udfordring ved at anvende Weinerts mere generelle definition af kompetence på naturfag:

"Naturvidenskabelige kompetencer er de tilgængelige eller lærbare kognitive færdigheder og evner, der sammen med motivation, viljestyrke, social parathed og sociale færdigheder giver succesfuld og ansvarlig problemløsning i varierende naturvidenskabelige situationer" (Weinert, 2001, oversat efter Wiesner & Schreiner, 2020, tilføjet "naturvidenskab").

Det er tydeligt, at denne definition ser kompetence som mere end summen af viden og færdigheder.

Efter at have opnået en fælles forståelse af kompetencebegrebet undersøgte vi, sammen med NEUC, og blev enige om, hvilke karakteristika kompetenceorienteret naturfagsundervisning har, og derefter blev det relevant at undersøge og teste forskellige formative evalueringsdesign, der er i stand til at evaluere naturfaglige kompetencer.

Tre workshops (WS1-3) blev derefter gennemført med fokus på henholdsvis undersøgelses- (WS1), modellerings- (WS2) og perspektiveringskompetencer (WS3).

Kommunikationskompetencen var indlejret i alle workshops, da den blev betragtet som et grundlæggende aspekt af de tre andre kompetencer og bidrager til de studerendes evne til at argumentere, diskutere osv. på et naturfagligt grundlag (se Christiansen, 2022).

Projektresultater i punktform

• Evaluering af kompetencer fordrer at undervisningens rammer er kompetenceorienteret.
• Lærerne gav udtryk for at de synes det er vigtigt at arbejde kompetenceorienteret i naturfagsundervisningen.
• Lærere er dog udfordret på at rammesætte en kompetenceorienteret undervisning. Særligt udfordrende har det været at tilrettelægge en undervisning der 1, har et væsentligt, og samtidig håndterbart, omfang frihedsgrader (valgmuligheder) for eleverne og 2, at give eleverne tid og mulighed for at tænke sig om i undervisningen.
• Lærerne gav udtryk for, at de oplevede et tidspres i forhold til både at adressere kompetenceområderne og videns- og færdighedsområderne i deres undervisning.
• Lærerne pegede desuden på, at det var svært at finde en balance mellem at arbejde med udgangspunkt i kompetencerne og de centrale videns- og færdighedsmål.
• Lærerne pegede desuden på en udfordring ifm undersøgelses- og modelleringskompetencen, hvor det er vanskeligt at holde eleverne fast på at arbejde selvstændigt med deres egne undersøgelser/modeller. Lærerne havde oplevet, at eleverne ofte manglede basale færdigheder i forhold til eksempelvis undersøgelseskompetencen, hvor de havde svært ved at tilpasse deres undersøgelser og afgrænse det til noget, som var realistisk at gennemføre.
• Perspektiveringskompetencen blev af lærerne udpeget som særligt vanskelig at arbejde med, da arbejdet nemt blev overfladisk og mere samfundsfagligt end naturfagligt.

Anbefalinger

Den kompetencebaserede naturfagsundervisning og kompetenceevaluering bør støttes gennem:

STRUKTURELLE INITIATIVER

Politiske beslutningstagere bør sikre mulighed for at naturfagsundervisningen kan tilrettelægges så eleverne både har tid og lejlighed til samarbejde, dialog og at tænke sig om i undervisningen, og desuden en undervisning der har rum for stilladserende processer, der understøtter elevernes naturfaglige refleksioner. Undervisningen skal desuden tage højde for elevernes forskellige behov for frihedsgrader, altså hver elev skal have mange frihedsgrader/valgmuligheder, men de skal være håndterbare for den enkelte elev.

Lektioner på 45 minutter ser ikke ud til i praksis, på fornuftig vis, at kunne honorere ovenstående karakteristika for kompetencebaseret naturfagsundervisning. Hvorfor det anbefales at den kompetencebaserede naturfagsundervisning gennemføres i enheder af minimum to sammenhængende lektioner.

UDDANNELSE

Politiske beslutningstagere bør give mulighed for efteruddannelse af lærere med henblik på bedre at kunne rammesætte undervisning i og evaluering af naturfaglige kompetencer, særligt den formative evalueringspraksis.

FORENKLING AF NATURFAGLIGE KOMPETENCEMÅL

Politiske beslutningstagere bør overveje at reducere de naturfaglige kompetencemålskategorier fra de nuværende fire til f.eks. to som i særlig grad er karakteristiske for den naturfagligt kompetente. Her anbefales empirikompetence og modelleringskompetence, da de i høj grad har afsæt i naturfaglige metoder og tankegange og er væsentlige når eleverne skal designe og gennemføre undersøgelser. Empirikompetence betragtes her som en naturfaglig dataindsamlingskompetence (se endv. Christiansen, 2013; 2021), hvor også elementer af databehandling og metodekritik indgår (jf. Dolin et al., 2003). 

Kommunikations- og perspektiveringskompetence er naturligvis stadig essentielle, men generiske, kompetencer for det almendannede menneske, hvorfor de bør anvendes og udvikles i alle skolens fag, ikke bare i naturfag. I alle grundskolens fag bør hensigtsmæssig og fagrelevant kommunikation og perspektivering komme til udtryk. En forsimpling af naturfagenes kompetencemålskategorier fra fire til to, betyder ikke at der skal tages noget væk fra naturfagene – det er snarere et forsøg på at reducere kompleksiteten, hvad angår rammesætning og evaluering af naturfagsundervisningen i grundskolen.

En stor mængde af kompetencer vil være i spil når eleverne på fornuftig vis indsamler data og foretager modelleringer i naturfagene, men vi kan ikke se at det gavner at definere alle kompetencer der anvendes i relation til naturfaglige problemstillinger som naturfaglige kompetencer (f.eks. kommunikationskompetencen, problemløsningskompetence, kreativ kompetence, kritisk kompetence, læringskompetence, læsekompetence og perspektiveringskompetencen), og endnu mindre at lade alle kompetencerne læseplansbeskrives og evalueres i naturfagsundervisningen.

Gør kompetencemålsbeskrivelserne simplere, hvor empiri- og modelleringskompetence bliver de to toneangivende i naturfag.