NATKOM-aktiviteter
1. Tilrettelæggelse af kompetenceorienteret naturfagsundervisning
De mulige tilgange til undervisningen i naturfagene er mange. Her giver vi en række bud på hvordan undervisningen kan tilrettelægges så den understøtter elevernes udvikling af de naturfaglige kompetencer.
Når eleverne undersøger
Det er tydeligt at mange forhold kan inkluderes i undersøgelseskompetencen, men de undervisningsforløb med tilhørende evaluering som blev udviklet og afprøvet i NATKOM, tog udgangspunkt i elevernes evne til at designe en naturfaglig undersøgelse og, hvis muligt, selvstændigt gennemføre denne undersøgelse. Altså en del af undersøgelseskompetencen hvor der er mange frihedsgrader, hvor:
- Et autentisk problem eller spørgsmål, formuleret af eleverne selv, er udgangspunkt for elevernes design af en undersøgelse, som kan give svar på netop det autentiske problem/spørgsmål.
- Eleverne igangsætter undersøgelsen, ved brug af relevante dataindsamlings- og analysemetoder; altså ved at opstille hypoteser og indsamle relevante data, ved brug af relevante metoder, hvor eleverne kan ræsonnere, fortolke og argumentere for valg og fravalg

-
- Emnet er ikke vigtigt, da målet er design af en naturfaglig undersøgelse (og det kan ske inden for mange forskellige faglige genstandsfelter)
- Tag udgangspunkt i en autentisk problemstilling.
- Eleverne formulerer selv (muligvis med vejledning) et undersøgelsesspørgsmål eller hypotese.
- Eleverne designer selv deres undersøgelse.
- Forskellige elevgrupper vil have forskellige veje til målet og vil have brug for forskellig slags understøttende viden (medfører gruppevis/elevvis ’learning om demand’).
- En dialogbaseret undervisning er karakteriseret ved at læreren ikke giver svaret, men spørger eleverne (Elev: ”Kan jeg bruge et net nede i søen?” Lærer: ”Hvad vil du finde ud af?"
-
- Hvordan tilrettelægges undervisningen så det giver eleverne mulighed for at formulere et undersøgelsesspørgsmål?
- Hvordan stilladserer du eleverne ifm. med formuleringen af en hypotese eller et undersøgelsesspørgsmål?
- Hvordan stilladserer du elevernes arbejde med at designe en undersøgelse, der skal kunne give et fornuftigt svar på deres hypotese eller undersøgelsesspørgsmål?
- Hvordan skal eleverne foretage deres undersøgelser? (hvad skal du kunne hjælpe med?)

Når eleverne modellerer
Læseplanerne for naturfagene inkluderer mange forhold i modelleringskompetencen, men de undervisningsforløb med tilhørende evaluering, som blev udviklet og afprøvet i NATKOM, tog udgangspunkt i elevernes evne til at designe en model.
Den modelleringskompetente elev bør selvstændigt kunne gennemføre modelleringsprocessen og kunne argumentere for egne valg og fravalg undervejs i processen.
Når der er udarbejdet en model, er det principielt målgruppen/modelbrugerne der bedømmer om det er en god eller dårlig model der er blevet designet, gerne i dialog med modeldesigner. I sådanne dialoger bliver eleverne opmærksomme på, at der ikke bør tales om rigtige og forkerte modeller, men om hvorvidt der er tale om gode eller dårlige modeller.
-
Undervisningen bør rammesættes således at eleverne får mulighed for selvstændigt at gennemgå modelleringsprocessens forskellige faser, hvor der udvælges relevant indhold, relevant materiale og relevante udtryksformer
Eleven skal kunne forklare:
- Hvorfor modellen udarbejdes (formål)
- Hvem der skal bruge modellen (målgruppe)
- Hvad modellen skal bruges til (anvendelse)
Uddybende spørgsmål til og mellem elever kunne derfor være:
- Hvad forstår vores målgruppe?
- Hvad skal vi vælge at medtage og hvad skal vi fravælge? (argumenter for valg og fravalg).
- Hvorfor bruger vi de farver, symboler og størrelser som vi gør? (dette skal ses i sammenhæng med hvad der modelleringsmæssigt er en effektiv visuel kommunikation).
- Hvad er det hensigten at modellen med fordel kan bruges til, og hvilke begrænsninger har den ift. at give forklaringer på virkeligheden?
- Hvordan skal vi illustrere det så vores målgruppe kan forstå det?
Når eleverne perspektiverer
I NATKOM-projektet afprøvedes det om eleverne kunne sætte noget de vidste i forvejen eller var kommet frem til i deres undersøgelse i et større eller andet perspektiv. Altså, hvad kunne de bruge deres resultater til? Hvem kan få gavn af at bruge resultaterne? Hvorfor lige dem? Hvordan skal resultaterne bruges?

-
Eleverne skal kunne overveje i hvilken grad deres viden/resultat/emne kan perspektiveres til:
- deres hverdag
- andre steder
- andre naturfaglige problemstillinger
- samfundsfaglige problemstillinger
- interessemodsætninger
- andre tider (samme ‘emne’ i fortid eller fremtid?)

2. Evaluering af kompetence
Kompetencer er præstationsbaserede og udledes af handling, adfærd og valg foretaget af et individ, alene eller i gruppe, i en bestemt kontekst. Vi kan derfor sige at det at handle er indlejret i kompetencebegrebet. Det betyder også, at hvis vi skal kunne bedømme elevernes udvikling af kompetence i undervisningen, må undervisningen også rammesættes så den giver rum for kompetenceudfoldelse.
Den kompetenceopbyggende undervisning har i høj grad som mål at eleverne lærer at stille spørgsmål, ræsonnere, træffe beslutninger, løse problemer, skabe idéer, kommunikere effektivt og sikkert og udvikle ansvar via forståelse og anvendelse af relevante begreber, viden og færdigheder. De naturfaglige kompetencer skal naturligvis udspille sig i et naturfagligt genstandsfelt. Naturfaglig viden er derfor stadig essentiel for den naturfagligt kompetente, men i stedet for at viden er undervisningens endemål, bliver viden et middel til at udvikle kompetencer.
Naturfaglig viden er ikke målet, men midlet.
Den kompetenceorienterede undervisning skal rumme talrige muligheder for frihedsgrader for eleverne, og eleverne skal evne at handle hensigtsmæssigt i nye og ukendte situationer.
Kompetenceevalueringer er ofte udfordrende, da kompetencer skal måles i komplekse situationer, hvor eleverne handler.
3. Evalueringsdesigns og aktiviteter
I dette afsnit præsenteres nogle af NATKOMs generelle evalueringsdesigns samt eksempler på hvordan kompetenceorienteret undervisning og evaluering blev praktiseret hos nogle af NATKOM-projektets naturfagslærere.
Undersøgelseskompetencen
I NATKOM bad vi eleverne designe (udarbejde) deres egen undersøgelse. En undersøgelse tog her udgangspunkt i et undersøgelsesspørgsmål/undrespørgsmål eller en hypotese. Vi udarbejdede et par basisdokumenter (læs mere) som kunne guide eleverne gennem deres undersøgelse. Det var meningen at felterne gruppevis blev udfyldt efterhånden som eleverne arbejde sig gennem deres undersøgelsesdesign. Skemaet var tænkt sådan at eleverne udfyldte det de var nået frem til i lektion 1, under ’lektion 1’ i skemaet. I lektion 2 arbejdede de videre og hvis de kom på noget nyt eller havde ændringer til noget allerede skrevet, måtte de ikke slette i kolonnen med ’lektion1’, men kun skrive i det relevante felt under lektion 2. På denne måde var det tanken at såvel lærer som elever kunne se en progression i undersøgelsesdesignet. Samtaler, med udgangspunkt i skemaet, eleverne i mellem og mellem lærer og eleverne kunne bidrage til den formative evaluering af dette element af undersøgelseskompetencen.
Nedenfor kan du se eksempler på vurderingsskemaer udviklet på de deltagende skoler. Vil du læse mere kan du desuden besøge vores samling af Ressourcer.
Eksempler på evalueringsdesigns og aktiviteter fra de deltagende skoler
-
Aktiviteter og vurderingsskemaer fra Krogårdskolen:
Beskrivelse af arbejdet med undersøgelse
Vurderingsskemaer: Undersøgelseskompetence:
Aktiviteter og vurderingsskemaer fra Syvstjerneskolen:
-
Aktiviteter og vurderingsskemaer fra Krogårdsskolen:
Beskrivelse af arbejdet med modellering
Vurderingsskemaer: Modelleringskompetence
-
Aktiviteter og vurderingsskemaer fra Krogårdsskolen:
Beskrivelse af arbejdet med perspektivering
Vurderingsskemaer: Perspektiveringskompetence.
Aktiviteter og vurderingsskemaer fra Syvstjerneskolen: